Artikel

Vi nedbryder myterne om High-Performance HMI

Hvad sker der, når man udskifter komplicerede skærmbilleder med en enkel og minimalistisk brugergrænseflade? Vi besvarer fire almindelige myter om High-Performance HMI.

iFIX High Performance HMI

Hjernen er imponerende. Når vi får visuelle informationer, forsøger hjernen at behandle og arrangere dem, så de er nemmere at forstå. Dette er dog ikke muligt, hvis vi præsenteres for billeder, der er alt for komplekse, anvender for mange forskellige farver og ikke har noget fokuspunkt eller logisk forløb.

Tag for eksempel billedet nedenfor. Visuelt er det ligesom rodeskuffen i køkkenet, hvor man aldrig kan finde noget hurtigt. Det er distraherende, og unormale forhold skiller sig ikke ud. Visuelle gengivelser som denne kræver lang oplæring og mindsker operatørens evne til at reagere på nye problemer. 

old HMI

HMI-skærmbilleder som dette er distraherende og gør det svært for operatøren hurtigt at identificere afvigelser. 

Brugergrænsefladen bør udformes, så operatøren umiddelbart kan se, hvilken information der kræver opmærksomhed. High Performance HMI optimere brugergrænsefladen, således at den visuelle information kan fortolkes nemmere og hurtigere. Der er stadig mange misforståelser omkring High Performance HMI. Nedenfor finder du svar på de fire mest almindelige myter.

Myte 1:
High-Performance HMI er bare en række kedelige skærmbilleder i gråtoner uden særpræg, og det kan ikke gøre mig til en bedre operatør.

Standarden for High-Performance HMI dækker en lang række emner, der gør grænsefladen mere enkel, øger operatørens responstid, skaber hurtigere problemløsning og reaktion på alarmer, samtidig med at antallet af fejl og fejltagelser mindskes. Farver og gråtoner er en del af standarden, men det handler ikke kun om farver. Det handler også om kontekstuelt layout, navigation, figurer, typografi og meget mere.

HMI elements

High-Performance HMI-skærmbilleder har et simpelt udvalg af farver, former og typografier for nemt at vise, om produktionen kører, som den skal.

new HMI

Når de forskellige farver og former sættes sammen, skabes en optimeret brugergrænseflade, der straks giver operatøren et godt overblik.

Avancerede HMI-skærmbilleder tager også højde for belysningen, således at billederne er lige gode både inden- og udendørs, om dagen og om natten.

Myte 2:
Jeg har brug for en komplet, virkelig gengivelse af processen. 

Se på nedenstående billeder. Illustrationen til venstre er en virkelig gengivelse af metronettet i Oslo. På billedet til højre er de forskellige linjer struktureret, og hver linje har sin egen farve, hvilket gør det lettere at visualisere rejsen.   

T-banekart

Strukturerede billeder er nemmere at navigere i, og vi forstår dem hurtigere. Illustrationer: Wikimedia Commons.

Hvis man søger efter optiske illusioner på internettet, finder man mange eksempler. De er sjove at se på, men hvad der er vigtigere, er, at de viser, hvordan hjernen genorienterer det visuelle for at få det til at give mening.

Det samme princip gælder operatører, der forsøger at få meget komplekse gengivelser af et system til at give mening. Vi er nødt til at gengive oplysninger på en måde, så det er let at scanne for uregelmæssigheder og identificere områder, der kræver handling.

Myte 3: 
Mine skærmbilleder er unikke for mig og den proces, jeg overvåger. High Performance HMI er en standardløsning, der ikke er detaljeret nok.

High-Performance HMI er en struktur, der kan anvendes på et hvilket som helst produktionsmiljø. En lang række visuelle elementer gør det muligt at tilpasse skærmbillederne til formålet. Ved at bruge enkle, repeterbare former og en grundlæggende farvepalet fremhæves unormale situationer tydeligere. Alt det, du skal bruge, er stadig tilgængeligt, men vises i en ny grænseflade. Du skal bruge mindre tid på at søge og navigere og kan dermed træffe beslutninger hurtigere.

Du kan oprette dine egne dashboards med træk og slip, helt uden kode. Se Proficy Operations Hub her.

Myte 4:
Jeg har brugt de samme skærmbilleder i 10 år, så jeg ved, hvor alting er.

Det kan være svært at lave en ændring, når man er vant til traditionelle skærmbilleder. Vi har set erfarne operatører blive positivt overrasket, når den nye tilgang sammenlignes med det gamle system. High-Performance HMI er lidt som at rydde op på kontoret. Alle de nødvendige værktøjer ligger stadig på skrivebordet – men det er meget nemmere at finde dem.

Mange produktionsvirksomheder har operatører, der er specialiseret inden for deres område. De har forstand på alt i brugergrænsefladen. Problemet er, at det er svært for andre at tage over, hvis operatøren siger op eller går på pension. Med High-Performance HMI er det nemmere og betydeligt hurtigere at oplære den næste hold operatører.

Er du klar til High-Performance HMI? 

Kort fortalt er High-Performance HMI en dokumenteret måde til at øge effektiviteten i alle operatørteams. En god grænseflade er let at forstå, hvilket giver en hurtigere responstid, en mere sikker drift og højere kvalitet. Med et intuitivt system er det nemt at navigere, og du kan straks se, hvad der skal gøres.

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Scott Duhaime fra GE Digital. Den kan læses på GE Digitals hjemmeside (link).

Flere Insights