Sådan vælger du den rigtige vedligeholdelsesstrategi

At vælge den rigtige vedligeholdelsesstrategi kan virke kompliceret, men det behøver det ikke at være. Denne guide vil hjælpe dig i gang.

En vedligeholdelsesstrategi danner grundlaget for prioritering, planlægning og udførelse af vedligeholdelsesarbejde. Det langsigtede mål er at bruge ressourcerne på de rigtige ting, og finde den rette balance mellem korrigerende, forebyggende, tilstandsbaseret og prædiktiv vedligeholdelse.

De forskellige vedligeholdelsesstrategier har forskellige fordele og ulemper, og deres egnethed varierer alt efter anlæggets udstyr. Nedenfor kan du se fordele og ulemper ved hver vedligeholdelsesstrategi.

Vedligeholdelsesstrategiernes egnethed varierer i forhold til hvor kritisk udstyret er i produktionsprocessen. En vigtig motor kan have behov for forebyggende vedligeholdelse hvert tredje kvartal, mens de lastbiler, der står for transporten, kan repareres, hvis der opstår en fejl. Det afhænger af, at vedligeholdelsen på lastbilen tager kortere tid, og virksomheden har adgang til flere lastbiler, der kan holde leverancerne i gang.

Med et vedligeholdelsessystem kan du få et bedre overblik over de forskellige vedligeholdelsesaktiviteter. Hvilket udstyr er mest udsat for fejl, og hvilke konsekvenser vil nedetid medføre? Forebyggende vedligeholdelse kan være påkrævet for det mest kritiske udstyr, mens andet udstyr kan drage fordel af tilstandsbaseret vedligeholdelse for at sikre, at reparationer udføres, før en fejl fører til produktionsnedetid. For mindre vigtige enheder, der er lette at udskifte eller reparere, kan der ikke være behov for andet end korrigerende vedligeholdelse. Den rigtige kombination af de forskellige vedligeholdelsesstrategier kan skabe en mere optimal og omkostningseffektiv drift.

Det grundlæggende vedligeholdelsesniveau er at sikre, at sikkerheds- og miljøprioriteter overholdes, samt eventuelle forskrifter. Når dette er opfyldt, kan du udvide kritikalitetsanalysen. Dette gøres ved at opdele udstyret i forskellige klasser, hvor A betegner det mest kritiske. Udstyret bør opdeles på et overordnet niveau, såsom komplette pumper eller motorer. Hvor udstyret er placeret afhænger af sandsynligheden for, at der opstår en fejl, og konsekvenserne af fejlen.

Det er ikke en nødsituation, hvis et lysstofrør går ud, derfor er der ikke behov for rutinemæssig udskiftning hvert halve år for at undgå et uplanlagt stop. Hvis en transportør derimod svigter midt i produktionsprocessen, kan hele linjen stoppe. Det er et scenarie med store konsekvenser, og en sikkerhedsmargin i form af forebyggende vedligeholdelse kan være nødvendig. Denne transportør kan derfor kategoriseres i klasse A.

Et andet aspekt at overveje, er tilgængeligheden af ​​reservedele. Har du reservedele på lager, eller skal de bestilles i tilfælde af nedbrud? Kan reservedele bestilles hos leverandører i lokalområdet, eller vil det tage flere uger at få dem leveret?

Kategoriseringen af ​​udstyret ligger ikke fast, og kan gradvist bevæge sig op eller ned mellem de forskellige klasser. Det vigtigste er at starte med den indsigt du har for at komme i gang med vedligeholdelsesarbejdet.

Hvis udstyr i klasse C giver et større produktionsstop, kan dette rykkes op i klasse A. Det er vigtigt at undgå en silomentalitet, men hellere se vedligeholdelsesarbejdet som en dynamisk proces, hvor man kan lære af de udfordringer, man møder. For den bedst mulige indsigt bør produktionsafdelingen, automatisering, lagerpersonale og andre afdelinger samarbejde ved at dele deres erfaringer.

Kort sagt handler det at vælge en vedligeholdelsesstrategi, om at finde den rigtige strategi for det rigtige udstyr. Det er vigtigt at finde en god balance mellem de forskellige strategier, så man får et system, der dækker en stor del af udstyr og maskiner. Ved at flytte fokus væk fra gentagne og tidskrævende aktiviteter, til et mere komplekst system, hvor vedligeholdelsen er tilpasset udstyret, opnås et mere proaktivt vedligeholdelsesarbejde med værdiskabende aktiviteter.

En enkel måde at finde den rigtige vedligeholdelsesstrategi på, er at tage udgangspunkt i data. Det første trin er at gennemgå gennemførte arbejdsordrer for at få et overblik over, hvilken strategi der passer til hver enhed. Har du adgang til gode data i vedligeholdelsessystemet, er det nemt at køre rapporter om hvilket udstyr der er mest udsat for fejl og afvigelser – og derfor bør prioriteres i vedligeholdelsesarbejdet.

Når man vælger en vedligeholdelsesstrategi for forskelligt udstyr, er det også vigtigt at tage højde for, hvilke ressourcer strategien skal bruge. At samle og skille udstyr for ofte kan føre til spildtid og materialer og er sjældent nødvendigt. I stedet kan sensorer være et godt valg. De er mindre og billigere, og det er muligt at koble dem direkte til vedligeholdelsessystemet for at skabe aktiviteter, når noget skal tjekkes eller repareres.

Hver virksomhed har brug for et specifikt mål og forskellige strategier for at nå målet. Hvad er det egentlige formål med at implementere et vedligeholdelsessystem? Er formålet at reparere fejl, holde budgettet og understøtte driften? Eller er målet at skabe forbedringer, der muliggør en mere rentabel produktion? Kan det være begge dele? Det vigtigste er, at du har et konkret mål at arbejde hen imod, så du ved, hvilke resultater du gerne vil se. Ved at være konsekvent med strategien og udføre løbende vedligeholdel vil du se positive resultater.

kilde: Idus

Har du brug for et system til at implementere en vedligeholdelsesstrategi i din virksomhed? Vi er leverandør af Idus, et komplet og fleksibelt vedligeholdelsessystem, der giver dig mulighed for at vælge, hvilke vedligeholdelsesstrategier der passer bedst til din drift. Systemet er meget skalerbart og kan tilpasses virksomheder i alle størrelser på tværs af brancher.