Der afholdes standardkurser i vores lokaler i Glostrup og Horsens. Derudover holder vi kurser med vores kunder, og tilbyder specialtilpassede kurser. Alle kurser indeholder en kombination af nødvendig teori og praktiske, realistiske øvelser. Kurserne afholdes på dansk, og kursus materiale leveres på engelsk. Alle programmer er på engelsk.

AUTOMATISERINGSKURSUS HOS NOVOTEK

Udviklingen inden for vores branche går hurtigt. For at følge med i den seneste teknik er det nødvendigt, at du opdaterer dine kundskaber og færdigheder, både for din egen og for din arbejdsgivers skyld.

Mange undersøgelser viser, hvilken uundværlig nytte uddannelse har med hensyn til at fremme ansattes effektivitet, kreativitet og arbejdsglæde. Novotek tilbyder et bredt udbud af kurser i vores produkter. Både skema lagte standardkurser og tilpassede kurser hos jer eller her hos os.

VIDEN ER PENGE

Vores skemalagte uddannelsesvirksomhed drives i vores uddannelseslokaler i Glostrup og Horsens. Vi afholder også kurser hos vores kunder, samt kundetilpassede specialkurser. For Novotek er det af største betydning at give den bedste og mest kvalificerede uddannelse, således at brugerne af vores produkter og systemer kan løse deres opgaver bedre og hurtigere.

UDSTYR OG KURSUSMATERIALE

På kurserne arbejder to deltagere sammen på en computer for på denne måde at stimulere til diskussion og flere indfaldsvinkler ved
problemløsning. På kurserne gives omfattende praktisk øvelse i programmerings- og konfigurationsværktøj. Den nødvendige teori
kombineres med mange realistiske øvelsesopgaver, som giver deltageren viden om og overblik over praktisk brug af moderne automatiseringsteknik. Kurserne holdes på skandinaviske sprog og
kursusmaterialet er på engelsk eller skandinaviske sprog. Samtlige programmer findes i engelsk version og har dermed menuer og hjælpefunktioner på engelsk. Alt kursusmateriale indgår i prisen. Antal deltagere pr. kursus er 3-10 personer.

KURSUSUDGIFTER, FAKTURERING OG LOGI

Kursusudgifterne faktureres ved bestilling og skal være betalt inden kursusafholdelsen. Betaling i DKK.
Frokost og kaffe indgår i kursusprisen. Der vil blive lagt moms til samtlige priser. Kursusdeltagerne står selv for hotelbookning, transport osv., hvis intet andet er aftalt. Kontakt Novotek, hvis information om hoteller ønskes.

BESTILLING

Kursusbestilling kan ske ved at udfylde formularen her på siden, sende bestilling via e-mail til administration@novotek.dk eller foretages direkte pr. telefon 4343 3717. En bekræftelse på bestillingen sendes til kursisten.

AFBESTILLING OG AFLYSNING

Kursusdeltagere, der afbestiller senere end to uger før kursusstart, bliver afkrævet det fulde kursusbeløb. Hvis der afbestilles to-fire uger før kursusstart, afkræves der det halve beløb. Der afkræves ingen kursusudgifter ved tidligere afbestilling. Reservering eller flytning af kursus skal ske senest to uger før kursusstart, da hele
kursusudgiften ellers vil blive afkrævet. Din plads på kurset kan dog gives til en anden. Novotek forbeholder sig retten til at aflyse kurser ved for lavt deltagerantal, sygdom eller anden hændelse uden for virksomhedens kontrol. Ved aflyst kursus tilbyder
vi plads på et senere kursus.

KURSUSGARANTI

Novoteks kursuscenter har som målsætning at holde kurser af høj kvalitet. Hvis en deltager kan påvise, at kurset ikke er det rette, eller at det ikke har omfattet det angivne indhold, har denne mulighed for at tage et andet kursus. Kursusdeltageren har ret til, uden ekstra omkostninger, at deltage i samme eller et mere relevant kursus ved en senere lejlighed efter aftale. Det er dog nødvendigt, at dette krav stilles af deltageren selv under kurset.


Fandt du ikke det du søger?

Hvis ingen af de planlagte tidspunkter passer, eller I ønsker et mere virksomhedstilpasset kursus er du velkommen til at skrive dine ønsker til os på info@novotek.dk, så finder vi ud af hvad der skal til for at løse jeres behov.