Artikel

Er I modne til digital transformation?

Se, om din virksomhed har taget de nødvendige skridt til en digital transformation.

digital transformation

I flere år har digital transformation været betragtet som et nyt niveau for produktion og industriel drift. I kølvandet på Covid-19-pandemien, som bragte en række udfordringer til fremstillingsindustrien, er det blevet klart, at dette ikke længere er næste niveau. Det er det næste normale.

Processer som “fjernarbejde”, “cloud computing” og øget automatisering, som hidtil har været set som valgfrie, blev hurtigt en nødvendighed. “2021 State of Manufacturing Report” fra Fictiv identificerer, at pandemien har ført til øget interesse og investeringer i digitalisering. Hele 91 % af produktionsvirksomhederne øgede deres investeringer i digital transformation i det seneste år, – 77 % rapporterede at have gjort det markant. Ud over dem, der allerede har øget deres investeringer, er yderligere fire procent enige i, at en digital transformation er afgørende for fremtidig succes.

De forskellige trin til digitalisering

En af de mest almindelige årsager til utilstrækkelige investeringer i digitalisering er usikkerhed: Hvor skal investeringen foretages? Hvad vil fordelene være? Vil implementeringen harmonere med virksomhedens langsigtede mål? I mange tilfælde ved virksomhedslederne ikke, hvor klar virksomheden er til digitalisering.

Vurdering af digital modenhed er et vigtigt skridt, inden du starter digitaliseringsprojektet. Digital transformation er mere en rejse end en destination. Som med enhver rejse skal du vide, hvor du skal rejse fra, ikke kun hvor du skal til. Udover ny teknologi omfatter det en gennemgang af processer, kompetencer og medarbejdere i hele virksomheden.

Digital modenhed

Der er seks niveauer af digital modenhed, som afspejler de tekniske egenskaber hos produktionsoperatøren.

De seks niveauer
Scada HMI
Automation og kontrol

Manuelle processer og maskiner  er automatiserede og kobles til systemer for at forbedre driften og visualisere produktionen.

Produktionsplanlægning
Gennemførelse af produktionen

Systemer på højere niveau giver adgang til produktionsdata i realtid. Dette gør det muligt at forbedre udstyrseffektivitet (OEE), produktionsplanlægning og produktkvalitet.

Dashboard
Datavisualisering

Adgang til en platform for central lagring og visualisering af data fra forskellige datakilder. Fra anlæg til virksomhedssystemer. Gør det muligt at se KPI’er på tværs af hele virksomheden.

Analytics og Machine Learning
Avanceret analyse

Avancerede analyseværktøjer er på plads og bruges aktivt til at øge produktionsnøjagtighed, konsistens og effektivitet.

Forbedring
Intelligent optimering

AI, Machine Learning og/eller digital tvilling værktøjer overvåger det indsamlede data, og foreslår ressource- og processændringer for at optimere produktionen.

Optimering
Autonome ændringer

Industrielle AI og netværksmodeller foretager dynamiske og automatiske justeringer af systemer og processer for at optimere produktionen.

Hvor klar er din virksomhed til digital transformation?

For at vurdere, hvor klar en virksomhed er til digitalisering, har du brug for en præcis afspejling af den aktuelle tilstand. Dette involverer så meget observerbare beviser og data som muligt. I mange tilfælde kan det være en fordel at inddrage en specialist som neutral tredjepart.

Vores erfaring hos Novotek er, at mange produktionsvirksomheder er på niveau to på skalaen, med projektmål om at springe til niveau fire eller højere. Dette fører til dyre, ineffektive systemimplementeringer. Med den rette rådgivning og et præcist overblik over, hvor klar anlægget og virksomheden er til digital transformation, kan dette undgås. Du kan se indekset som en elevator: Du skal stige et niveau ad gangen.

En anden velkendt udfordring er, at mange mennesker kun fokuserer på det tekniske som eneste mål for digital transformation. Det er naturligvis vigtigt, men digitalisering sker ikke isoleret. For at vurdere hvor klar en virksomhed er til digitalisering må man se på alle aspekter af driften. Det kan bl.a. være strategi, mennesker, kultur og processer. På den måde er der større sandsynlighed for at digitale investeringer kan lykkes.

vurderingsområder for digitalisering

Digital transformation er allerede et vigtigt aspekt i fremstillingsindustrien og ser ud til at være “the new normal”. At omfavne en digital transformation, kan være afgørende for at kunne tilpasse sig en post-Covid-19-verden.

Flere Insights